Sammensæt din egen brunchtallerken med tapas brunch i Aarhus
Er du typen, der elsker brunch og tapas lige højt? Hvorfor så ikke finde et brunchsted, der kombinerer begge disse typer af retter?
I Aarhus findes der flere forskellige steder, der byder på tapas brunch. Ja, du hørte rigtigt – tapas brunch! Nyd det bedste fra to verdener og bestil dig et bord på et af de mange spisesteder i Aarhus, der tilbyder netop denne form for brunch. Det vil du ikke fortryde!
Hvor kan du finde tapas brunch i Aarhus?
Elsker du idéen om at kombinere tapas og brunch, og bor eller opholder du dig samtidig i eller omkring Aarhus, så er du heldig. Der findes nemlig en del forskellige caféer og restauranter, der tilbyder denne unikke form for brunch. Spisestederne er tilmed spredt ud over byen, så du kan altid finde et sted i nærheden af dig.
For at skære feltet lidt ned, har vi udvalgt 7 af de bedste steder at spise tapas brunch i Aarhus – nemlig:
1) Café Frida
2) Åland
3) Café K
4) Cross Café
6) Bernth & Co.
7) Café Ziggy
Fælles for alle disse caféer og restauranter er, at du kan nyde en rigtig lækker vælg selv-brunch – eller tapas brunch som vi kalder det.
Er du ikke meget for at pille ved traditionerne, er der også muligt at nyde en helt almindelig, klassisk og traditionel brunch, men hvorfor ikke prøve noget nyt, nu du alligevel er et sted, der serverer tapas brunch? Vi er ret sikre på, at du ikke kommer til at fortryde det.
Tapas brunch – det bedste fra to verdener
Som sagt er idéen bag tapas brunch en kombination af to af danskernes yndlingsretter. Klassisk brunch og muligheden for selv at sammensætte sin menu med små retter. Man har ganske enkelt taget den klassiske brunch, hvor du i de fleste tilfælde får serveret en tallerkenanretning, restauranten eller caféen har defineret, og i stedet gjort det muligt selv at bestemme, hvad der skal være på din tallerken.
Som regel sker det ved hjælp af en seddel, hvor du krydser af ud fra de enkelte retter. Og du vælger ofte selv, om du ønsker 3, 5 eller 7 forskellige anretninger.
Det betyder, at der er et bredt udvalg af små retter, du kan lægge på din tallerken og derved sammensætte din helt egen favoritbrunch ved at vælge de ting, der appellerer mest til dine smagsløg. Med tapas brunch kan du nyde din brunch til fulde og efterlade en tom tallerken.