Nyd en lækker brunch på Café STØJ på Frederiksbjerg
Frederiksbjerg er et populært område i Aarhus, hvor du finder mange hyggelige og gode spisesteder. Her kan du trække dig væk fra den travle midtby, men stadig være tæt nok på, hvis du vil ind og shoppe efter, du har nydt en velsmagende brunch.
Et af de populære spisesteder, som mange aarhusianer løbende besøger, er Café STØJ. Her kan du blandt andet høre live musik om aftenen. Men noget som de i højere grad er kendte for, er deres velsmagende brunch. Hvis du derfor er på udkig efter sted, hvor du kan nyde en lækker brunch selv, eller hvor du kan invitere din partner, familie eller venner på morgenmad, så er Café STØJ det helt oplagte valg.
Det er klart en fordel at bestille bord på forhånd, da der kan være rift om pladserne. Du er dog også altid velkommen til at stikke hovedet ind uden en reservation, hvis du alligevel er i området.
Vis dette opslag på Instagram
Få den perfekte morgen med brunch hos Café STØJ
Café STØJ og mange af deres stamgæster påstår, at de kan tilbyde dig den helt perfekte morgen. Café STØJ har nemlig sammensat alt, hvad du skal bruge at spise og drikke for at kickstarte din morgen på bedste vis. Det vil sige, at du kan fra kl. 9-11 gøre brug af deres forskellige morgentilbud til at forkæle dig selv med. Her er caféen også udstyret med glade og venlige medarbejdere, som glæder sig til at tage imod dig.
Et af de morgentilbud som du kan vælge iblandt, har de valgt at kalde “Den perfekte morgen”. Det består af deres egne hjemmebagte lune boller med økologisk smør og økologisk ost fra Thise Mejeri. Det er dermed danske råvarer hele vejen rundt. Hertil får du serveret serranoskinke og marmelade, som du spise sammen med bollerne. Til menuen får du også et blødkogt frilandsæg med ristet økologisk rugbrød. For at sætte prikken over i’et, får du naturligvis serveret en omgang økologisk skyr med hjemmelavet skovbær-coulis, müsli og honning.
Det må man sige, er den perfekte morgen.
Vis dette opslag på Instagram
Forkæl dig selv med en lækker brunch og godt selskab
Hvis du trænger til at få en skøn madoplevelse i hyggelige rammer, så bør du lægge et besøg forbi Cafe STØJ på Frederiksbjerg. Her sørger personalet for at tage godt imod dig, mens kokken i køkkenet knokler for at servere en dejlig brunch til dig, din partner, din familie og dine venner.
Café STØJ kan levere en solid og velsmagende brunch, hvor din opgave bliver at sørge for det gode selskab.