Mefisto – god brunch i Latinerkvarterets perle
Hvis der er en restaurant i Aarhus, som er forbundet med udsøgte madoplevelser med fisk, så er det Mefisto. De er derfor også et besøg værd, hvis du ønsker en velsmagende brunch, hvor fisk blandt andet er på menuen. Restauranten blev tilbage i 2020 kåret som Byens Bedste, og det giver kun en ekstra god grund til, at du skal booke et bord.
Med deres lokation i Latinerkvarteret kan du spise i en af de mest charmerende bydele af Aarhus. Det karakteristiske ved Latinerkvarteret er nemlig brostensgaderne samt de gamle bygninger, og samtidig finder du mange caféer, restauranter, specialbutikker og shoppemuligheder. Efter du har nydt din brunch, venter sig derfor en masse oplevelser, du kan udforske.
Nyd en brunch hvor de gode smage er i fokus hos Mefisto
Ved at vælge en brunch hos Mefisto kan du se frem til, at de gode smage er i fokus. Og det samme gælder bestemt for de råvarer, de tager i brug. Gode råvarer er nemlig en høj prioritet.
Ser vi på deres brunch, har de sammensat en platte med håndpillede rejer, som du kan nyde med en dildmayonnaise til. Du får shakshuka á la Mefisto med pocheret æg, tuncarpaccio serveret med æble og aspargeskål, en slider med asiatisk gris og asiatisk kål og pommes frites med tilhørende sour cream. Der serveres også en rød løber fra Arla Unika med tilhørende kvæde, og så kan du nyde lidt sødt i form af syltet ananas med kokos.
Din brunch bliver derudover serveret med nybagte boller, rugbrød og smør, som du kan nyde dertil. Og så kan du tilkøbe kaffe, te og juice ad libitum, alt efter hvad du måtte ønske.
Som du måske kan fornemme, så venter der sig en spændende spiseoplevelse, når du sætter dig til bords hos Mefisto. Deres brunchservering er delevenlig, og den er oplagt til at skulle nydes af to personer.
Bestil brunch hos Mefisto i Latinerkvarteret alle ugens dage
Noget der er værd at nævne omkring Mefisto er, at de serverer brunch alle ugens dage og endda i et ret bredt tidsrum. Du har derfor rig mulighed for at booke et bord, lige når det passer dig.
Uanset hvornår du måtte komme, kan du forvente en hyggelig atmosfære, hvor betjeningen er god og nærværende. Mon ikke du derfor også får lyst til at komme igen for at smage deres frokost- eller aftenmenu – for det er bestemt også et besøg værd.