Café Sidewalk – brunch lige ved åen
Der er et særligt sted i Aarhus, som de fleste vil forbinde med god og klassisk brunch. Det sted er Café Sidewalk ved åen.
Det er en utrolig populær café, som samtidig kan slå dørene op til de hyggeligste omgivelser, nærværende service og selvfølgelig med en af de bedste adresser i byen. Tiden kommer derfor også til at flyve afsted, når du først har sat dig til rette.
Vis dette opslag på Instagram
Café Sidewalk – klassisk brunch og vegetarbrunch
En brunch på Café Sidewalk er både velsmagende og ikke mindst klassisk. Deres brunch kan derfor også ramme bredt og til både store og små. Du har mulighed for at bestille deres populære brunchbræt med røræg og naturligvis med både bacon og purløg til. Du kan se frem til at smage forskellige brunchpølser, fennikelsalami, yoghurt med tilhørende müsli og coulis, ravost, kyllingesalat og laksesalat. Du skal selvfølgelig heller ikke snydes for deres lækre choko spread, croissant og hjemmebagt kage. Derudover får du både rugbrød, brød og smør til.
Foretrækker du en vegetarbrunch, er det også på menuen. Her får du et brunchbræt blandt andet med økologisk ravost, Benedict Kloster ost, persillepesto, mojo og ikke mindst velsmagende kryddermandler.
Hvis familiens yngste er inviteret med på café, har Café Sidewalk også sørget for dem. Her kan der bestilles en minibrunch med røræg, gulerodsstænger, agurkestænger, brød, croissant og naturligvis ketchup til.
Du er både så heldig, at du kan nyde deres brunch i hverdage og weekender. Der er derfor ekstra god grund til at slå et smut forbi denne café, så snart muligheden byder sig.
Vis dette opslag på Instagram
Brunch med hyggen som udgangspunkt hos Café Sidewalk
Noget af det særlige ved Café Sidewalk er, at hyggen er i højsædet, når du træder ind hos dem. Det er derfor ikke så underligt, at de har mange faste stamkunder, som jævnligt tager forbi for at nyde en god morgenmad, brunch eller måske noget at drikke. Den gode brunch, udover at skulle være velsmagende, er også den, som giver en hyggelig stund – og det kan Café Sidewalk bestemt leve op til.
Åen er desuden et af de steder i Aarhus, som er kendt for de mange spisesteder. Næsten uanset hvornår du tager dertil, oser der af liv og mennesker, der både nyder mad inde som ude. Da åen samtidig ligger lige ved siden af Magasin, Latinerkvarteret og de mange butikker i Aarhus, har du rig mulighed for at udforske byen, når du er færdig med din brunch.